Lidt om mig..

Mig og mine to skønne drenge.

Jeg hedder Tina og er en årgang '81. Jeg er opvokset i Løgstør, men flyttede til Giver uden for Aars i 2002. Jeg er gift med John, som er selvstændig entreprenør. Vi har to drenge sammen, Benjamin på 17 år og Jonas på 11 år, og de går begge i skole i Aars.

Mit første arbejde med børn var, da jeg som 18 årig var ung pige i huset i knapt 1 år, hos et par med en dreng på 6. måneder. Ham havde jeg ansvaret for, når de begge var på arbejde. 

Herefter ville jeg gerne prøve noget helt andet og blev ansat som ufaglært i Brugsen i Vegger i nogle år, men fandt her ud af, at det skulle være noget med mennesker, jeg skulle arbejde med.

Derfor gik jeg i 2009 i gang med uddannelsen til social- og sundhedshjælper, da min store interesse var at arbejde med mennesker, men kunne godt mærke, at jeg manglede udfordninger og savnede dét at arbejde med børn. Dét at være med til at gøre en indflydelse på et lille barns liv.

Jeg kom i praktik i Boblen i Blære og var der i to måneder, og derefter blev jeg optaget på pædagogisk assistent uddannelsen, som jeg er blevet færdig med januar 2014.

Blev færdig som kostvejleder med speciale i Børn og overvægt i 2017 og bruger min viden i mit arbejde med hensyn til, hvad vi spiser i dagplejen.

I min fritid kan jeg lide at bage og gå tur med vores lille hund Doris. Jeg kan lide at sætte ældre/gammle møbler i stand, da det giver en frihed at være kreativ. Ellers kan jeg lide at nyde naturen og tage gerne med på en fisketur sammen med familien. Jeg har hest og går til ridning ved siden af en gang om ugen.